"AGILITY ON WHEELS"
Oversat til dansk af Jørn Elsberg
Billeder: Susan Rekveld
Mit største problem når jeg begynder at tale om mine hunde og agility; jeg kan ikke stoppe!! Der er andre mere vigtige ting her i livet, men for mig er det af mange grunde meget vigtigt!
Først lidt om mig selv. Jeg er gift og vi har en datter som er 21år gammel, student og bor selv i Amsterdam. Jeg er født med en muskel sygdom som hos os kaldes A.M.C. Nu har jeg i 16 år siddet i en elektrisk kørestol. Jeg er blevet opereret mange gange, fordi min sygdom giver mig problemer med mine led. Nok om det!
Da jeg begyndte at bruge kørestol, ønskede vi også at få en hund. Vi tænkte at det ville være rart hvis hunden kunne hjælpe mig. For mig ville det være dejlig hvis hunden kunne samle ting op fra gulvet eller jorden. Vi begyndte at lede efter en hund, og fandt en sort labrador tæve. Vi fik hende (Cindy) da hun var 8 uger gammel.
Jeg begyndte at træne hvalpe, lige som alle andre og ikke handicappede mennesker gør i en hunde skole.. Efter hånden som vi trænede, kunne jeg lide det mere og mere, og Cindy var en god elev. Efter nogen tid spurgte jeg myndighederne om hun kunne blive registreret som service hund. Jeg fik ja og så kunne hun følge med mig i butikker og mit job som frivillig hjælper. (På gymnasiet en gang om ugen)
En dag så jeg agility i fjernsynet, og tænkte; det er lige det jeg ønsker og gerne vil. Så jeg begyndte at lede efter en hundeskole hvor jeg kunne træne agility. Jeg fandt en skole og trænede lige som alle andre elever. Nogle gange måtte jeg selv finde på løsninger, men vi bestod den normale prøve hele tre gange.
Efter nogen tid blev jeg bedt om at deltage i et stævne som var en del af de Hollandske mesterskaber. Jeg var lidt bange i begyndelsen, fordi jeg var den eneste i rullestol (Det er jeg stadig). Jeg tog af sted og alle de andre deltagere var meget begejstrede. De første stævner var kun diskvalifikationer, men vi fortsatte. De første 2 år blev vi i startklassen.
I Holland findes følgende klasser: A1 (klasse 1), her kan vælge at gå til A2 som er lidt mere for sjov og adspredelse. Man kan også rykke til B1(klasse2) og her skal man samle points til at rykke til B2(klasse 3) og ligeså til C (vinder klasse) Fra C klassen kommer deltagerne til Verdensmesterskaberne
Cindy og jeg har en gang vundet et “U” (pind). Man skal have 3 “U” (pinde) for at rykke op i A2 elle B1. For det meste er mit problem, at min hund er hurtigere en min rullestol, og at min hund bliver lige i nærheden af mig (Det har jeg selv lært hende). Med min yngre hund Quita, prøver jeg at træne hende så hun kan forlade mig på banen. Da jeg startede med hende til den første konkurrence, var jeg meget stolt af min lille pige, for hun var ikke bange og klarede banen uden fejl (Den næste blev vi disket i, men det fortalte vi ikke til nogen) Min tid var ikke særlig god, for de ikke handicappede handlere bliver hurtigere og hurtigere!! Lige nu er vi rykket op i B2 (klasse 2) fordi vi vandt 3 X “U”. Jeg havde aldrig troet at det skulle lykkes for mig.
En anden meget betydningsfuld match vi vil deltage i er det første Handicap Agility Word Cup i Ungarn den 7 –8 september. Stævnet vil finde sted sammen med det 3 agility Verdensmesterskab for blandingshunde (3d IMCA) Jeg hjælper organisationen med at finde deltagere til dette stævne. Det er ikke let, for der ikke mange handlere med handikap, og når man endelig finder en er der problemer som at det er for dyrt med en sådan rejse (Jeg opfordrer til at finde en sponsor), eller at hundene skal i karantæne, fordi Ungarn ikke er et EU land. Men jeg håber at det vil blive en begyndelse, og at der vil komme flere næste år!! Vi klør på!!
Vi to, Susan og Quita har en masse sjov på agilitybanen, og vi tror begge at det er det vigtigste!!
Susan Rekveld from the Netherlands (Europe) Agility on wheels that’s really fun!!!
Hvis du vil læse om de Para Agility World Cup 2002, Gyula, Hungary ( Europe).
www.bekes.hungary.net/agility/ så klik på linket!