HJEMMESIDE
Nyheder fra en hurtig sport!!! 

Border Collie classic I Holland

The Open European Agility-Championships for Border Collies

1 – 3 august afholdtes der Europæiske mesterskaber på en hundeskole udenfor Arnheim i Holland. Ca.100 klasse 1 hunde og 230 klasse 2 og 3 hunde.

Vi havde valgt at tage til Border Collie Classic for ligesom at prøve noget nyt…  Ikke et ondt ord om Dania Cup, men det er i Danmark, og da Holland ikke er så langt væk, og kan så kombineres med ferie, blev det vores valg.

Vi kørte sent onsdag eftermiddag fra Christiansfeld, og overnattede på en rasteplads ved Bremen. Det var en god tur med ikke alt for meget trafik. Efter at have sovet meget roligt (Ingen kølelastbiler) kørte vi i ro og mag videre til Bemmel / Lingevart ved som vi nåede ved 14 tiden.

Jeg havde været lidt sent ude med at tilmelde mig til camping overnatning, så vi blev henvist til en mindre plads ca. 1 km fra stævnepladsen. Her skulle vi overnatte sammen med ca. 20 andre for sent tilmeldte. Her var der til gengæld skygge og luft og da det var bagende varmt var det rigtigt godt. Tilkørslen til campingpladsen (marken) foregik gennem 3 låger som skulle åbnes og lukkes hver gang man skulle ud eller ind. Der var ingen husdyr i nærheden…så? Desuden var der et Dixie tørkloset til vores brug. Vi lå sammen med en koloni Schweizere og det er lidt underholdende at høre det syngende Schweizer tysk. Et ægtepar kom med en autocamper med 11 hunde i…….! Selvfølgelig var der uro da de blev lukket ud, men ellers var der bare ro. De tog sig af Border Collier som ellers skulle i internater. En Border havde kun været hos dem i en uge, men man kunne se at den var fuldt optaget i flokken.

   

Konkurrencen foregik over 3 dage. Fredagen var helliget klasse 1 hundene. Lørdag og søndag  klasse 2 & 3 hunde, Hold og finale individuelt. Selve stævnet blev afholdt på et meget lille område. Banerne var 20 x 40 meter, og dermed var der dømt trængsel omkring redskaberne. En hollænder fortalte mig at balancen altid kun stod lidt på skrå, på tværs var der nemlig ikke plads. Det var ellers lagt rigtigt festligt an med DJ som spillede musik og en utrolig masse sære lyde. synge selv kunne han også, hvilket han gjorde så ”godt” at man kun kunne grine af det

Der var vel omkring 100 klasse 1 hunde som kunne løbe mod hinanden, i 2 agility og 2 spring løb. Jeg synes ikke at standarten var særlig høj, men mange af dem som løb om fredagen var hjælpere lørdag/søndag, så her ligger måske lidt af forklaringen. En enkelt rykkede op i klasse 2 og fik lov til at være med i weekenden. Klik her for at se Spring 1a Spring 1b

Nu var stævnet jo kun for Border Collier, og der var mange, så her ser man deres mangfoldighed. Udstillingshundene var meget lidt repræsenteret, hvorimod der var mange blue og brune merles. Man kan jo altid diskutere hvordan en border Collie skal se ud, men mange lignede nu mere Islandske fårehunde med halen oppe, men det er jo en smagssag.

230 Border collier skulle dyste mod hinanden fra Amerika, Belgien, Danmark, England, Frankrig, Holland, Luxembourg, Polen, Rusland, Schweiz, Slovenien, Tjekkiet, Tyskland og Ungarn. Vi skulle på førstedagen løbe 2 agility og 2 spring løb. På andendagen skulle vi løbe 1 agility og 1 spring løb. Hvis man var blandt de første 10 i hvert af de 6 løb var man kvalificeret til hold løb og finalen. Der var i alt 4 dommere hvor af den ene var vores hjemlige Allan Hansen. Dave Jolly og Kate Austin fra England og Ton Van De Laar fra Holland. De fleste af banerne var klasse 2, men Ton Van De Laar skilte sig noget ud på førstedagen med en noget svær springbane Klik her. Han brugte til gengæld alle millimeter af banen, så man kom meget tæt på tidtageren. E kraftig hollænder nedlagde hende da også (hun sad på stolen). Han var fejlfri indtil sidste spring hvor han så løb ind i stol og dame…. :-)

 Han fik omløb men kunne slet ikke få hunden til noget fornuftigt. Synd for ham, ellers havde der nok været en plads i finalen. Allan havde lavet en ok svær bane Klik her. Den var god med flow i, og mange deltagere fandt ud af Allan ikke brød sig om ”flyvere”. Dave Jolly havde lavet nogen lidt anderledes baner, men helt og aldeles til at løbe Se hans baner her Agility1 Spring 1. Jeg løb kun en af Kate Austins baner, som igen var til at have med at gøre. Alle baner havde meget med knæk og bræk hvilket jo nok skyldes banernes bredde (20 meter) Se lige det nedrivelige hjul i auktion, men det knækkede ikke på langs men på tværs.

Vi var kun 2 danske dernede; Klaus Osterhoff og mig selv. Det er synd at sige at vi havde heldet med os men vi gjorde nu heller ingen dårlig figur. Vi havde begge 2 disk og nogle med en enkelt fejl, men desværre ingen fejlfri løb, så ingen af os kom med i finalen. Selv måtte jeg lide den tort at Allan dømte feltfejl på A’et, så der røg den chance for finalen. Den mest spændende bane for mig var nok Ton Van De Laar’s bane. Jeg syntes at den så umulig ud, men jeg indkasserede kun en vægring mellem 9 og 10. Men jeg havde et rigtigt godt løb, men så der røg den chance også. Det var et hårdt selskab vi var kommet i, og selv med et ”clean run” kunne man ikke regne med noget, for de andre løb kanon hurtigt.

 

Klaus & Kinni og Mig & Niel

Jeg så ikke finalen for hold men Rusland kom på førstepladsen, Luxembourg på anden og Frankrig på tredje pladsen.

 

Men jeg var på plads ved ”ringside” til finalen individuelt. Der var ca. 30 hunde til start i finalen. Hold da fast hvor var der mange hurtige. Det gjorde jo ikke presset på ”esserne” mindre. Det var Allan som havde lavet finalebanen. Der var mange fælder, men en bane med godt flow. Igen måtte mange indkassere flyvere på vippen. Allan gav ingen nåde….! Frankrig havde Mathias Baranski og Strong med i finalen, og han var nok en af dem som skilte sig ud, da franskmændene jo løber med armene. En Hollænder løb næsten baglæns hele banen rundt….! Og så var der jo lige Olga Chaiko og Yankee fra Amerika, hun løb bare med armen i vejret hele banen rundt…..! Hunden er ikke 3 år gammel endnu og vildt hurtig. Hun har fortalt at hun startede slalom træning da hunden var 3 måneder gammel…………!  Hmmmmm…….!

Olga Chaiko og Yankee fra Amerika vandt og det var et flot løb hun lavede. På billedet er man ikke i tvivl om at hun kommer fra USA…. :-)

Det var et rigtigt godt arrangement, dog må jeg nok indrømme at alt var noget trangt. Ca. 600 mennesker samlet på så lille et område, med drivhuse uanset hvor du vendte dig hen. 5 toiletter og 4 brusere (2 kolde og 2 varme) til alle disse mennesker. Når vi er forvænt i Danmark med store stævner med super faciliteter, virker det hele lidt klemt. Når det så er skrevet, er jeg meget imponeret over de mange hjælpere og deres venlighed, her var alt helt i toppen. Til næste år holdes Border Collie Classic i Luxembourg.

Vi mødte mange Dania/Fionia/Jutlandia trøjer, og vi fik mange tilkendegivelser om hvor gerne de vil tilbage og løbe i Danmark, så et eller andet gør vi vel rigtigt…..!

Hilsen fra den ferie ramte Niel og Jørn på en campingplads (med mange brusere og toiletter) i det Sydhollandske.